Sevilla

Sevillas historie er tæt forbundet med floden Guadalquivir, fordi byen fra i dens oprindelse både var en havn og en bro mellem Atlanterhavet og baglandet Andalusien. Vi skal heller ikke glemme, at Sevilla altid har været en skillevej mellem den nordøstlige og vestlige del af den Iberiske Halvø. Selv så langt tilbage som det første århundrede f.kr. var området i Sevilla bestemt til at blive den store markedsplads i Guadalquivir Dalen. Det oprindelige Sevilla blev født der, hvor floden ikke længere var sejlbar for søgående skibe. Arkæologiske udgravninger foretaget i La Cuesta del Rosario bekræfter, at de første permanente bosættelser kan dateres tilbage til det 9. århundrede.

Romerne regerede over hele Spanien i mere end seks århundreder. Deres første koloni var Italica, som stadig kan besøges i dag. Resterne af Italica kan stadig findes godt 10 kilometer fra Sevilla. Italica blev hurtigt udvidet og blandt de mange bemærkelsesværdige bygninger kan nævnes et amfiteater med en kapacitet til at rumme 25.000 mennesker. Der kan stadig findes eksempler på stor romersk arkitektur i Italica som for eksempel de tre huse: De Exedra, Los Pájaros eller Hylas med imponerede mosaik. Byen var også fødestedet for to romerske kejsere: Trajan og Hadrian. I 49 f.kr. ændrede Julius Cæsar byens navn til Hispalis, da det nu var en officiel koloni i det romerske imperium. Området blev konstant udvidet og nåede til det område, hvor Sevilla ligger i dag.

Romerne ændrede udtrykket for landet og byerne og byggede akvædukter og lange lige veje til at forbinde de større byer. Nogle af de bedst bevarede genstande fra denne periode kan i dag findes på byens storslåede Arkæologiske Museum.

Men det var den muslimske civilisation, der skulle få den mest langvarige indflydelse på byen. Deres regeringstid varede i næsten 800 år i Andalusien fra 711 til 1492, da de katolske monarker besejrede Granadas muslimske kongerige.

Nogle af byens mest storslåede bygninger er en arv fra denne periode, inklusiv Torre del Oro, Torre de Plata , Giralda , Patio de los Naranjos, Triana området ,Macarena Murene og Alcazar. Senere brugte mudejares (latiniserede muslimer) deres evner til at skabe den smukke bygninger i maurisk stil såsom Palacio Pedro 1, der er en del af Sevillas Reales Alcazres. Der er mange mudejar bygninger, der kan dateres tilbage til denne periode inklusiv Iglesia de San Marcos, Iglesia de Santa Catalina og San Pedro kirken.

Interessant nok fortsatte mudejar arkitekturen længe efter den muslimske periode. En af de bedste eksempler er Casa de Pilatos, som er en af de smukkeste bygninger, du kan besøge i Sevilla. Bymurene og portene giver et indblik i historien igennem tiderne.

Efter de kristnes indtog i Granada går Spanien ind i en periode med ekspansion og velstand. Erobringen af Amerika i 1492 gjorde Sevilla til en af de mest velhavende byer i Europa. I 1503 fik byen monopol på spansk handel med det nye kontinent og blev hurtigt en af de rigeste, mest kosmopolitiske steder i Europa. Selv om lille Madrid blev udnævnt hovedstad i 1561, var Sevilla fortsat Spaniens største knudepunkt godt ind i det 17. århundrede. Overdådige renæssance- og barokbygninger blomstrede og mange af Spaniens stjerner i den kunstneriske guldalder havde base her (Zubarán, Murillo, Juan de Valdés Leal). Men meget af denne rigdom blev spildt på krige af de hapsburgske konger. Den 13 år lange arvefølgekrig satte bourbonerne på tronen i stedet for habsburgerne og ligeledes, i henhold til Utrecht traktaten, blev også Gibraltar tabt til briterne. De senere forbindelser til Frankrig trak Spanien ind i Napoleonskrigene.

Efter slaget ved Trafalgar abdicerede den spanske kong Carlos IV og Napoleon Bonaparte placerede hans bror, Joseph, på den spanske trone. Krigen på halvøen fortsatte og med briternes hjælp med franskmændene drevet ud af Spanien.

Efter indsættelsen af bourbonerne blev Spanien svækket ved yderligere stridigheder og begyndte at miste sine kolonier.

Ved det 18. århundrede var Spanien faldt ind i økonomisk tilbagegang, og i det 19. og 20. århundrede førte fattigdom til politiske konflikter og i sidste ende borgerkrig.

Mange af de nyere historiske bygninger er fra den Iberisk-Amerikanske Exposion fra 1929, inklusiv Plaza de España og Parque Maria Luisa.
I 1991 blev denne begivenhed gentaget, da Expo igen fandt sted i Sevilla, hvor den tiltrak tusinder af besøgende fra hele verden.

til toppen

Næste

Forbehold: Vi har bestræbt os på at gøre oplysningerne på dette websted så præcise som mulige, men de leveres, som de er, og vi afstår derfor fra ethvert ansvar for tab, skade eller ulempe, der måtte næres, som følge af disse oplysninger.